(Klik på billedet for at forstørre)

Selma Nielsen
Foto: Selma Nielsens Viser 1956
Fotograf: Anonym

Selma Nielsen er født den 16. maj 1887 i Svinninge som datter af Jens Andreas Nielsen og Kirstine Nielsen.

Som ung tjente hun som husassistent og hun fik desuden en syuddannelse.

Som 18-årig blev hun i 1909 gift med togbetjent og senere togfører Lars Henrik Peter Nielsen, og ægteparret slog sig ned i Kalundborg.

Selma Nielsen havde altid været meget viseinteresseret og var livet igennem opsat på at udvide sit repertoire, der ved hendes død var på mere end 150 viser.

De fleste af dem stammede tilbage fra hendes barndom. Det var især hendes far, hun havde lært viser af. Han havde som ung været sømand og blev senere ansat på et fyrskib, men også fra moderen havde hun viser.

I 1922 henvendte Selma Nielsen sig til Hakon Grüner-Nielsen, efter at han havde haft en radioudsendelse, hvor han havde udtrykt interesse for de traditionelle viser. Hun gør opmærksom på sin egen interesse for viserne og fortæller, at hun selv kan omkring 60 viser.

Dette resulterer i, at Grüner-Nielsen få dage efter rejser til Kalundborg og besøger hende og optegner omkring 50 af hendes viser.

I de følgende 30 år korresponderer de sammen, og Selma Nielsen besøger ham gentagne gange i Folkemindesamlingens lokaler i Det kongelige Bibliotek.

I 1928 skrev Selma Nielsen og bad Grüner-Nielsen om at hjælpe hende til få mulighed for at synge nogle af sine viser i statsradiofonien, og det resulterede i en række radioudsendelser, der gjorde hende landskendt.

I 1933 indsynger Selma Nielsen ni viser på fonografen og året efter endnu en vise. Om det skete i Kalundborg eller på Folkemindesamlingen, er uklart.

Selma Nielsen havde et ønske om at få en del af sine viser udgivet, og efter hendes død redigerede Nils Schiørring på baggrund af Grüner-Nielsens melodi- og tekstoptegnelser udgivelsen af hendes samlede repertoire i bogen Selma Nielsens viser (1956).